psp movie downloads

Tina Oxager
Guldsmed
Godthåbsgade 42
8000 Århus C
86 19 70 65
tinaox@sol.dk
www.tinaox.dk
· · · · · · · · · · · · · · ·
:: Halskæder
:: Armbånd
:: Diverse
· · · · · · · · · · · · · · ·
:: Referencer
:: Links
Tina Oxager smykker




Tina Oxager smykker
Tina Oxager i værkstedet
Tina Oxager i værkstedet


Mine smykker skal være farverige, humoristiske eller udtrykke et helt specielt formsprog. De skal henrykke, glæde og få smilet frem.

Jeg sætter mit præg på hele smykket fra farvevalg af glas til perlens form og formgivning af sølvet helt frem til det færdige smykke.

Farver har altid optaget og fyldt mig. F.eks. den dyborange farve, der opstår når glasset når sit smeltepunkt. Farverne følger mig ind i mine drømme og jeg glædes og inspireres. Jeg trives, når alle regnbuens farver stråler mig i møde. Naturen har stor betydning for mit humør. Det første jeg spejder efter om morgenen er, om det mon bliver solskin.

Mine ideer kommer til mig både i vågen tilstand og i drømme. De skifter hele tiden form og farve, jeg nyder at følge en ide til dørs og hele tiden at forny mit udtryk.

Jeg er uddannet guldsmed og pædagog. Til daglig arbejder jeg som pædagog i en livlig institution, med sjove, søde og sprudlende børn. Børnene inspirerer mig meget og sammen laver vi mange forskellige ting af alle mulige materialer.

På mit eget værksted omsættes mine mange indtryk og ideer til spændende glasperler, farverige smykker og fantasifulde småskulpturer.

For at videreudvikle mig er jeg jævnligt på nogle inspirerende glasperlekurser med nogle af de ypperste perlemagere i verden. Deres teknikker og professionelle kunnen er til stor inspiration i mit arbejde. Det er mit ønske at mine smykker vil henrykke øjet og sprede glæde hos mine kunder.